Samsø - Om VUC på Samsø
VUC Aarhus på Samsø
VUC på Samsø er en underafdeling af VUC Aarhus. Du kan tage en hel HF-eksamen på 3 år. Det kan dog være nødvendigt at tage enkelte fag som flex-fag i Aarhus (dvs. studier via nettet).
Du kan vælge at tage hele HF-uddannelsen eller bare enkelte fag.
Vi tilbyder undervisning på HF-niveau, FVU- og AVU-niveau (7.-10. kl.), samt undervisning for ordblinde (gratis)
I skoleåret 2011-2012 har vi følgende fag:
- HF: Dansk A, Historie B, Geografi C, Samfundsfag C, Religion C
- AVU: IT, Dansk, Matematik, Engelsk og Dansk som andetsprog
- Undervisning for ordblinde
Læs mere om kursus- og fagtilbud på VUC Samsø:
Kursus- og fagtilbud 2011-12
Nye kurser på VUC efter nytår
HF Enkeltfag
Hf-faget Religion tilrettelagt som et halvårs-fag med eksamen i juni. Underviser er cand.theol. Anne Bundgaard. Undervisningen foregår tirsdage kl. 9.00-13.50.
Hvorfor er så mange i vores vestlige kultur inspireret af Østens religioner – ikke mindst Buddhismen? Hvad vil det sige at være muslim og bekende sig til Islam? Og hvad karakteriserer Kristendommen i forhold til de øvrige verdensreligioner? Faget religion giver et indblik i de store verdensreligioners oprindelse og udvikling, men også i nutidens mange forskellige religiøse bevægelser. 90 lektioner
Prisen er 450 kr./fag.
AVU (Almen Voksenuddannelse)
Giv dig selv nye muligheder. Erfaringen for mange er, at bare ét eller et par kurser kan sætte mange ting i gang i retning af mere uddannelse.
Niveauet er 8.-10. klassetrin. Undervisningen er tilrettelagt for voksne og foregår i en afslappet atmosfære i VUC’s hyggelige rammer. Der er mulighed for afsluttende eksamen i dansk og matematik. De øvrige fag er tilrettelagt som interessekurser med fokus på en udvalgt del af faget, uden eksamen.
· Dansk: mandag og onsdag 8.00-10.15. Dansk sprog, litteratur og medier. Vi træner mundtlige oplæg, skriveproces og grammatik, studieteknik osv. - 72 lektioner
· Matematik: tirsdag og torsdag 8.00-10.15. Praktisk anvendt matematik: de 4 regningsarter, mål og mængde, areal, procent, sandsynlighed, ligninger mm. - 72 lektioner
· Engelsk: onsdag 14.15-16.45. - Fokus på at forstå, tale og læse engelsk, med udgangspunkt i hverdagssituationer og aktuelle emner. - 37,5 lektioner
· IT: tirsdag 19.00-20.50. - Tekst og billeder, internet, Facebook og mail, regneark mm. – 26 lektioner
· Dansk for udlændinge: Tirsdag og torsdag 17.00-19.00. - 70 lektioner
Prisen er 110 kr. / fag. Undtagen psykologi og IT der koster 1.100 kr.
FVU & Ordblinde Voksenundervisning
Et gratis tilbud til dig, som har behov for at arbejde med dansk og matematik på basisniveau
FVU-dansk er undervisning i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Faget er inddelt i fire trin, der hver består af mellem 40 og 60 timers undervisning. Målet med undervisningen er, at du får mulighed for at afklare, forbedre og supplere dine færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. På de forskellige trin lægges der vægt på, at du forstår de læste tekster, kan bruge dem og selv er i stand til at skrive tekster.
FVU-matematik er undervisning i talforståelse, regning og basale matematiske begreber. Målet med undervisningen er, at du som kursist får mulighed for at afklare, forbedre og supplere dine færdigheder i regning og matematik. Undervisningen skal sikre, at du bliver bedre til arbejde med og forstå informationer med mere, der indeholder matematik.
Ordblindeundervisning med it, stave, skrive og læse. Alle kan lære nogle metoder til at blive bedre til at læse og stave, eller lære at bruge nogle af de mange IT-hjælpemidler, der findes i dag. F.eks. programmer der læser teksten højt, eller ordforslagsprogrammer der hjælper én med at stave – på computer og mobiltelefon.
Det er muligt at søge lønkompensation (www.svu.dk) hvis man uddanner sig i arbejdstiden.
Har noget af dette vakt din interesse, så henvend dig til VUC og få en snak om mulighederne. VUC Aarhus på Samsø: 8659 1999. - Mail: vuc@vucsamso.dk
Folketinget har nu endeligt vedtaget nye betalingsregler, der betyder, at alle med en aldersbetinget pension, skal betale ekstra 750,- pr. fag. Læs mere om de ændrede betalingsregler for pensionister: Ændrede priser fra 2011
OBS! OBS! Er du interesseret, men har problemer med tidspunktet, så henvend dig alligevel.
Vi glæder os til at se dig på VUC Samsø
Kontakt
VUC Samsø, Tingvej 3, 8305 Samsø
Tlf. 8659 1999 - Mail: vuc@vucsamso.dk
Kontoret er åbent mandag - torsdag kl. 09.00-14.00
NB. Knapperne for tidsbestilling og tilmelding kan ikke benyttes til VUC Samsø.