AVU Flex - uddannelse via internettet

AVU Flex er undervisning via internettet, hvor du kan følge fag på grundlæggende niveauer. Med AVU Flex får du fleksibilitet i dit uddannelsesforløb. Du kan studere hjemmefra, når du har tid og lyst. Undervisningen er tilrettelagt i moduler med 3-6 skriftlige afleveringer, og de fleste Flex-forløb afsluttes med eksamen.

Du kan vælge, om du vil studere Flex-fagene på et halvt eller et helt år. Helårsforløbene starter i august, halvårsforløbene i august eller januar. Du kan starte når som helst på året, da der er løbende optagelse. Bemærk dog, at der alt afhængigt af fag og kursusforløb kan være begrænsninger, og at der er særlige frister for eksamenstilmelding.

Adgangskrav
For at studere på AVU Flex skal du have:

  • Daglig adgang til en computer med internetopkobling
  • Microsoft Office-pakken installeret på din computer
  • Lyst og evner til at arbejde selvstændigt.
Vejledning, seminarer og laboratoriekurser
Hver mandag har du mulighed for at få vejledning på VUC Aarhus i tidsrummet kl. 16.15-18.00. I vejledningstiden vil der endvidere tre gange i løbet af året blive afholdt faglige seminarer i de pågældende fag. Til naturvidenskab er der knyttet et obligatorisk laboratoriekursus.
1. træffetid i foråret er den 9. januar 2012.

Bemærk at du kun kan læse flex én gang pr. niveau.






 
gildra@vucaarhus.dk