Er du ordblind?
På VUC Aarhus kan du få en gratis test, der viser, om du er ordblind. Er det det, har du ret til at modtage gratis ordblindeundervisning. Den gratis test er et tilbud for alle, også selv om du ikke går på VUC Aarhus.
Mange muligheder
Som ordblind har du mange muligheder for hjælp. Vi tilbyder gratis undervisning, vejledning og hjælp i hverdagen. Hertil kan vi give dig IT-programmer, som kan hjælpe dig med stavning og læsning samt lektiehjælp.
Sådan gør du
Kontakt Læseafdelingen på VUC Aarhus. Ring på tlf. 8732 2537, eller mød personligt op i Læseafdelingen, som findes på Ingerslevs Boulevard 3, 1. sal til højre for Informationen. Telefon- og træffetider er mandag-fredag kl. 9-14.
Kort & godt om ordblinde
- Ordblindhed er desværre et tabu for mange, der er det. Hør om de mange ordblinde, der har været med til at forme og præge den verden, vi kender i dag. Se Videoklip
- 4 procent af alle danskere er ordblinde. Det svarer til 12.500 aarhusianere og 216.000 danskere.
- Hver syvende dansker er ”funktionel ordblind”. Det betyder, at man har svært ved at læse, skrive og stave. Mange på VUC Aarhus har læsevanskeligheder, men er ikke ordblinde. Dem hjælper vi også, se Læsevejledning
- Som noget helt nyt kan du som ordblind tage en helt almindelig, SU-berettiget 9. klasses eksamen på VUC Aarhus. Hør hvordan i studievejledningen.