Værdier

Faglighed
Det betyder: at vi klart fokuserer på at sikre og videreudvikle en kompetencegivende skole med høj faglighed, differentieret pædagogisk formidling og bevidsthed om fagenes muligheder og begrænsninger.
Det betyder ikke: at de enkelte fag er sig selv nok.

Udvikling
Det betyder: at vi anfægter tilvant viden og tilvant adfærd og søger grænserne for vores formåen. Vi forventer, at den enkelte kursist og medarbejder udfordrer sig selv i hverdagen. Samarbejder og netværk skal påvirke skolen som organisation.
Det betyder ikke: at vi kaster vrag på tradition og erfaring, men at vi overvejer begge i en dynamisk omverden.

Åbenhed
Det betyder: at vi siger tingene så klart som muligt, og at vi gør information tilgængelig for alle. Vi vil derigennem sikre størst muligt engagement i og ansvarlighed for skolens hverdag og udvikling. Det betyder også åbenhed i form af mod, evne parathed og forpligtelse til at deltage i grænseafsøgende og værdiskabende netværk og samarbejder.
Det betyder ikke: at alt bliver tilladt, eller at vi ukritisk deltager i hvad som helst.

Rummelighed
Det betyder: at vi fokuserer på en mangfoldig helhed og derfor gør meget for at skabe rum for den enkelte. Vi bygger på, hvad den enkelte kan, og ønsker at styrke den enkeltes muligheder.  Det betyder også, at den enkelte giver plads til andre samt aktivt og ansvarligt indgår i arbejdsfællesskabet.
Det betyder ikke: at alt bliver lige gyldigt, og at vi accepterer hvad som helst.

 
gildra@vucaarhus.dk