Uddannelsesmesse en succes
Flere hundrede kursister mødte 8. februar op i Sal B på VUC Aarhus for at deltage i skolens første uddannelsesmesse for AVU-kursister nogensinde.
Her var samlet et bredt udsnit af erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser i Aarhus for at fortælle om de mange muligheder for videreuddannelse, der tilbydes i byen. Der var også deltagelse af studerende fra forskellige ungdomsuddannelser, som fortalte om deres vej igennem uddannelsessystemet.
Uddannelseschef for VUC Aarhus' AVU-afdeling, Charlotte Mikkelsen, var godt tilfreds med arrangementet: "Stemningen har været rigtig god, og målt på antallet af deltagere samt det brede udsnit af uddannelsestilbuddene her i byen, må uddannelsesmessen siges at have været en succes. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi laver et lignende arrangement næste år."
Se flere billeder på skolens Facebook: facebook.dk/vucaarhus
Messen havde deltagelse af:
- UU Aarhus
- Erhvervsuddannelserne Købmandsskolen
- SOSU-uddannelsen
- Pædagogisk assistent-uddannelsen
- Aarhus TECH / EUD
- HHX
- HTX
- Tandtekniker-uddannelsen
- Klinikassistent-uddannelsen
- HF på VUC Aarhus