Regler og forventninger
For at alle kan trives bedst muligt på VUC Aarhus, er der nogle regler, som skal overholdes. Konsekvenser ved overtrædelse – og uhensigtsmæssig adfærd i øvrigt – kan medføre enten bortvisning fra undervisningen og overførsel til selvstudium eller i værste fald bortvisning fra VUC Aarhus.
I undervisningen er der krav om, at du deltager aktivt og positivt ved, at du:
- overholder mødepligten
- møder til tiden og bliver, til undervisningen er slut
- møder velforberedt til timerne og herunder medbringer relevante materialer
- afleverer de skriftlige opgaver
- overholder interne og aftalte frister f.eks. vedrørende opgaver, projekter og oplæg til undervisningen
- tilegner dig de nødvendige IT-kompetencer og følger med på holdenes IT-konferencer.
På VUC Aarhus forventer vi desuden, at du:
- gennemfører undervisningen og går til eksamen, hvor denne findes
- selv holder dig orienteret om tilbud, ændringer m.m.
- aktivt samarbejder og udviser respekt og forståelse for dine medkursister og lærere på VUC Aarhus
- engagerer dig i samarbejdet omkring undervisningen
- afleverer lånte bøger tilbage umiddelbart efter eksamen.
Endelig har vi en generel forventning om og krav til, at du:
- udviser respekt i tone og adfærd overalt på skolens område
- viser interesse for skolen som helhed, og at du åbent bruger dine muligheder for medindflydelse og herunder kommer med forslag til forbedringer, hvis du har gode ideer
- respekterer, at undervisningslokaler, gangarealer samt studieværkstederne er studie- og arbejdsområder, og at man derfor altid skal udvise rolig og afdæmpet adfærd dér
- hjælper med at holde skolen pæn og ordentlig både ude og inde
- har slukket mobitelefonen eller sat den på lydløs i alle studie- og arbejdsområder.
- husker at spørge om lov til at fotografere andre, hvis du benytter mobiltelefon eller anden form for kamera.
- køb, salg eller indtagelse af euforiserende stoffer på skolens område
- voldelig adfærd på skolens område
- voldsom og truende adfærd over for skolens personale eller øvrige kursister.
VUC Aarhus' regler og forventninger er udformet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 1222 af 4. december 2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser og tilhørende vejledning, samt Bekendtgørelse nr. 292 af 1. april 2009 om almen voksenuddannelse.