Standpunktstilkendegivelse - HF

I henhold til HF-enkeltfagsbekendtgørelsen, §51a og Bekendtgørelse om 2-årigt HF skal vi gøre følgende:

”§ 51 a. Der gives ikke afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer), men lærerne giver mindst to gange årligt kursisterne en vurdering af deres standpunkt i faget, jf. stk. 2. I fag, der afsluttes efter et semester, giver lærerne mindst to gange i løbet af fagets uddannelsestid kursisterne en vurdering af deres standpunkt, jf. stk. 2. Vurderingen skal danne grundlag for en vejledning af den enkelte kursist om, hvordan kursisten udvikler sin faglige progression, sine arbejdsmetoder m.v.

Stk. 2. Kurset beslutter, hvordan vurderingen af kursistens faglige standpunkt, jf. stk. 1, skal ske. Kurset kan vælge at give kursisten standpunktskarakter i faget, at give kursisten skriftlige opgaver, der bedømmes med en karakter, eller at anvende andre evalueringsmetoder, der hviler på konkret dokumentation.”

Vi har for skoleåret 2011-12 indført følgende betegnelser i standpunktstilkendegivelsen i samtlige fag under HF-afdelingen:

  • Rigtig godt: Fagets mål er opfyldt med mindre væsentlige mangler (svarer til 10-12)
  • Tilfredsstillende: Fagets mål er delvist opfyldt med en del mangler (svarer til 4-7)
  • Tilstrækkeligt: Fagets mål er opfyldt i minimal grad (svarer til 2)
  • Utilstrækkeligt: Fagets mål er ikke opfyldt på acceptabel vis (svarer til 0 og minus 3)

 

 

 
gildra@vucaarhus.dk